Montering af GridZeno Dongle
Her er det, der er ens for alle invertere: hvad du skal bruge, hvordan du sætter donglen i, giver den strøm og forbinder den til dit WiFi. Hvilken port, hvilke ben og hvilket kabel din inverter skal have, står i vejledningen til din inverter.
Det skal du bruge
Tjek, at du har det hele, før du går ud til inverteren.
- GridZeno Dongle
- Med antenne. Enhedens ID står på labelen, fx GZ-A1B2C3. Det skal du bruge senere.
- Modbus-kabel
- Går fra donglen til inverterens kommunikationsport. Følger ikke med, men kan tilkøbes. Til mange modeller skal den ene ende have et nyt RJ45-stik, og så skal du bruge en RJ45-tang. Det står i vejledningen til din model.
- USB-strøm
- Donglen bruger højst 1 A. Enhver USB-lader på 5 V og mindst 1 A virker. Du skal også bruge et kabel med USB-C og en stikkontakt i nærheden. Lader og kabel kan tilkøbes.
- Netværk
- Wi-Fi-dækning ved inverteren, eller et netværkskabel til din router.
- En telefon
- Til at forbinde donglen til dit netværk.
Sæt donglen i
Kabel først, strøm til sidst.
- 1Find kommunikationsporten
Hvilken port, hvilke ben og hvilket kabel det er, afhænger af inverteren. Find din model under Installation, hvor hver model har sin egen vejledning. Står den ikke der, så skriv til os med modelnavnet.
- 2Sæt Modbus-kablet i
Sæt den ene ende i inverterens kommunikationsport, som vejledningen til din model viser, og den anden i donglen. Nogle modeller skal have kablet krympet om eller ledningerne i et klemmestik; det står i vejledningen.
- 3Placér donglen
Et tørt sted tæt på inverteren, så kablet ikke hænger i stikket. Jo tættere på routeren, desto bedre WiFi.
- 4Slut strøm til
Sæt USB-kablet i donglen og laderen i stikkontakten. Donglen starter af sig selv.
Forbind donglen til dit WiFi
Første gang laver donglen sit eget lille WiFi, som du forbinder til med din telefon.
- 1Sprog og nummerVælg sprog. Notér donglens nummer.
- 2Dit WiFiVælg dit net, og skriv koden.
- 3ForbinderDonglen tjekker, at den kan nå GridZeno.
- 4Forbindelse OKTryk Gå til GridZeno.
- 1Forbind telefonen til donglen
Åbn WiFi på din telefon, og vælg nettet GridZeno-Setup- efterfulgt af donglens nummer uden GZ-, fx GridZeno-Setup-A1B2C3. Nettet har ingen kode.
- 2Opsætningssiden åbner
Den åbner normalt af sig selv. Gør den ikke, så åbn browseren, og gå til 192.168.4.1.
- 3Vælg sprog, og notér nummeret
Øverst står donglens nummer. Du bruger det, når du parrer donglen i webappen.
- 4Vælg dit WiFi
Vælg dit net på listen, skriv koden, og tryk Gem og forbind.
- 5Vent, mens donglen forbinder
Den forbinder til dit WiFi og tjekker, at den kan nå GridZeno. Det tager et par sekunder. Lykkes det ikke, så tjek koden, og prøv igen.
- 6Gå til GridZeno
Når der står Forbindelse OK, så tryk Gå til GridZeno, skift telefonen tilbage til dit eget net, og log ind.
- 7Vælg din inverter i Velkomsten
Velkomsten parrer donglen med din konto, og der vælger du din inverter, og hvordan donglen er forbundet til den. Tryk Gem inverter, så henter donglen opsætningen og læser inverteren. Se Par donglen.
Donglens egen side
Til at skifte WiFi uden at starte forfra.
Når donglen er på dit WiFi, har den en lille side, du kan åbne fra en telefon eller computer på samme netværk. Den nemmeste vej er knappen Åbn donglens side under Dongle i webappen, som kender donglens adresse. Du logger ind med donglens nummer.
- Status
- Om donglen har forbindelse til inverteren og til GridZeno, hvad den læser lige nu, og den plan, den har fået.
- Netværk
- Skift WiFi: tryk Søg efter netværk, vælg nettet, skriv koden, og tryk Forbind.
- Indstillinger
- Inverteren vælges ikke her, men i GridZeno under Anlæg, Skift inverter. Donglen henter opsætningen derfra.
- Home Assistant
- Forbindelserne til din Home Assistant. Se Elbil og Home Assistant.
Hvis WiFi eller internettet forsvinder
Donglen klarer sig selv i de fleste tilfælde.
- Ingen WiFi i 5 minutter
- Donglen åbner sit eget net igen, GridZeno-Setup- og nummeret, så du kan vælge et nyt WiFi. Samtidig prøver den dit gemte WiFi hvert 2. minut og går selv tilbage til det, når det svarer.
- Ny router eller ny kode
- Forbind telefonen til donglens eget net, vælg dit nye WiFi, og skriv koden. Donglen genstarter og melder sig igen.
- Internettet er nede
- Donglen følger den plan, den har, i 45 minutter, og gør derefter, som du har valgt under Automatik: fortsætter med planen, så længe den rækker, eller lader inverteren køre selv.
- Strømmen har været væk
- Donglen starter selv igen. Er routeren langsommere til at starte, finder donglen den, når den svarer.
Siden Dongle i webappen viser, om donglen kører, og hvad du gør, hvis den ikke gør. Se Dongle.
Start forfra
Hvis noget er gået helt galt.
Hold knappen på donglen inde i 8 sekunder. Så glemmer donglen sine indstillinger og starter igen med sit eget opsætningsnet, præcis som første gang. Derefter følger du trinene ovenfor igen.
Dukker donglen ikke op i webappen igen bagefter, så skriv til os med donglens nummer.
Klar til billigere
strøm?
Tjek, om din inverter passer, og lad planen lade batteriet og sælge strøm i de rigtige kvarterer.