Hvilket abonnement skal jeg vælge?+
Har du et batteri, så vælg Pro. Den lader, når strømmen er billig, og sælger fra batteriet, når prisen topper. Uden batteri: vælg Smart, hvis du sælger overskud og vil undgå negative elpriser, ellers Light, som er gratis. Se, hvad det gav på to rigtige anlæg.
Hvad er forskellen på donglen og abonnementet?+
Donglen er din lokale forbindelse til inverteren og koster 549 kr. én gang, plus fragt til pakkeshop eller pakkeboks for 49 kr. eller til døren for 79 kr. (2-7 hverdage). Abonnementet bestemmer, hvad GridZeno gør: Light 0 kr./md., Smart 39 kr./md., Pro 79 kr./md.
Hvad følger med i pakken?+
Kun donglen. Strømforsyning og kabler følger ikke med, fordi de fleste allerede har dem liggende. Mangler du noget, kan du tilkøbe et USB-strømforsyningskit (79 kr.), et LAN-kabel Cat6, 1,5 m (39 kr.) og et Modbus-kabel Cat5e SF/UTP, 1,5 m (39 kr.) i samme ordre, uden ekstra fragt. Se tilbehøret.
Kan jeg skifte abonnement bagefter?+
Ja, når som helst. Skifter du op, trækkes forskellen for resten af den måned, du har betalt for, med det samme, og det nye abonnement gælder, så snart betalingen er gået igennem. Skifter du ned, gælder det fra udgangen af den måned, du har betalt for, og GridZeno slår derefter de funktioner fra, det nye abonnement ikke har. Går du til Light, sættes styringen på Manuel. Skifter du op fra Light igen, slås styringen til Automatisk. Du kan altid skifte til Manuel under Automatik.
Er der bindingsperiode?+
1 måned fra abonnementsstart, som er den dag, donglen bliver forbundet til dit anlæg. Derefter kan abonnementet opsiges løbende med udgangen af den måned, du har betalt for, og du kan altid skifte til Light, som er gratis. Se, hvordan du opsiger.
Hvad nu hvis det ikke passer til mit anlæg?+
Så sender du donglen retur. Der er 100 dages fri returret fra den dag, du aktiverer donglen, og vi betaler returfragten. Det er rigeligt til at se både dine egne forbrugstal og en sæson med skiftende elpriser, før du bestemmer dig. Se betingelserne.
Hvad kan jeg spare?+
Det afhænger af anlæg, batteri, forbrug, elaftale og hvor meget priserne svinger. Vi lover ikke et bestemt beløb. Vi forklarer, hvor en gevinst kan opstå, og hvornår den ikke kan. Se regnestykket, eller se, hvad det gav på to rigtige anlæg.